Postmodernismen har haft en betydelig indflydelse på dekonstruktionen af traditionelle kunstneriske former og teknikker, især inden for kunstteori og postmoderne kunst. Den udfordrer traditionel kunsts konventioner, omdefinerer grænserne for kunstneriske udtryk og giver en platform for udforskning af nye perspektiver og ideer.
Postmodernismen stiller som bevægelse spørgsmålstegn ved de etablerede normer og værdier, der er forbundet med traditionelle kunstformer. Den afmonterer den hierarkiske struktur af kunstnerisk repræsentation og udvisker derved grænserne mellem høj og lav kunst, forstyrrer den traditionelle skelnen mellem original og kopi og udfordrer kunstnerens og beskuerens autoritet. Denne dekonstruktion af traditionelle kunstneriske former og teknikker er medvirkende til udviklingen af postmoderne kunst og har udløst et skift i den måde, kunst opfattes, skabes og opleves på.
Et af de centrale aspekter af postmodernismen i kunsten er dens vægt på intertekstualitet, pastiche og bricolage. Intertekstualitet refererer til sammenkoblingen af forskellige kulturelle og kunstneriske referencer inden for et enkelt kunstværk, der derved nedbryder kunstværkets autonomi og fremmer et dialogisk forhold til publikum. Pastiche involverer imitation og rekombination af forskellige kunstneriske stilarter og motiver, hvilket resulterer i en sammensmeltning af forskellige påvirkninger og referencer. Bricolage lægger på den anden side vægt på brugen af fundne genstande og materialer i kunsten, hvilket skaber en collageagtig komposition, der udfordrer grænserne for traditionelle kunstformer.
Desuden udfordrer postmodernismen forestillingen om den enestående, autentiske kunstneriske stemme ved at omfavne pluralitet, hybriditet og mangfoldighed. Denne tilgang tilskynder kunstnere til at eksperimentere med forskellige medier, teknologier og tværfaglige praksisser og udvisker derved skelnen mellem forskellige kunstformer og udvider mulighederne for kunstnerisk udtryk. Postmodernismen kritiserer også forestillingen om en autoritativ kunstteori, der advokerer for en mangfoldighed af perspektiver og fortolkninger, der afspejler de forskellige kulturelle, sociale og politiske kontekster, hvori kunst produceres og forbruges.
I sin kerne dekonstruerer postmodernismen i kunsten de traditionelle forestillinger om kunstnerisk værdi, originalitet og forfatterskab, hvilket åbner nye veje for kunstnerisk innovation og eksperimentering. Det udfordrer de etablerede grænser for kunstneriske former og teknikker og fremmer et klima af kreativitet, mangfoldighed og inklusivitet i kunstverdenen. Ved at afvikle traditionelle hierarkier og omfavne kompleksiteten i moderne kultur, fortsætter postmodernismen med at spille en central rolle i at forme udviklingen af kunstteori og selve postmoderne kunst.